Hvornår skal du bruge pengene?

Din tidshorisont er afgørende for, om du skal sætte dine penge ind på en almindelig opsparingskonto eller investere dem i fx aktier, fonde eller obligationer. 

I Nordea har vi en huskeregel, som vi kalder Kommoden. Forestil dig din økonomi som en kommode med tre skuffer, der hver især symboliserer, hvornår du regner med at skulle bruge de penge, du putter i dem. 

Tryk på valgmulighederne nedenfor og læs vores anbefalinger.

Ups! Tillad Marketing cookies for at se indhold som dette fra Nordea

Kort horisont (0-3 år)
Lang horisont (Over 3 år)
Pension

Sæt pengene på en opsparingskonto

I kommodens øverste skuffe lægger du de penge, du forventer at skulle bruge først - det vil sige inden for tre år. Det kan fx være penge til en rejse eller et nyt køkken. Når du sparer op med en kort tidshorisont, anbefaler vi, at du sætter pengene ind på en opsparingskonto med positive renter. 

Før du sparer op til det, du drømmer om, er det dog en god idé at sætte penge af til en økonomisk buffer, der kan dække uforudsete udgifter. Det kan fx være en uventet tandlægeregning, reparation af bilen eller lignende. 

Størrelsen på din buffer afhænger af, hvor du er i livet, og hvordan du bor. Er du husejer, kan der være flere uforudsete udgifter, end hvis du bor i lejlighed. I det tilfælde kan det derfor give mening at have en større buffer. 

Vi anbefaler, at du sætter din økonomiske buffer ind på en almindelig opsparingskonto. Her får du positive renter, og du kan indsætte og trække penge fra kontoen efter behov. 

Klik her for at se, hvordan du opretter en almindelig opsparingskonto.

Når du har din buffer på plads og vil spare op til andre ting, kan du vælge at sætte dine penge ind på en almindelig opsparingskonto eller på en Fastrentekonto. 

Få en højere rente med en Fastrentekonto

Vælger du at spare op på en Fastrentekonto, får du en attraktiv rente ved at låse pengene i en periode på 3 til 12 måneder. Sparer du fx op til et køkken eller andet med en lidt længere tidshorisont, kan du med fordel sætte dine penge ind på en Fastrentekonto. 

Klik her for at se, hvad du kan få i rente med en Fastrente opsparing.

Invester dine penge

I kommodens mellemste skuffe lægger du de penge, du først skal bruge om tre år eller senere. Når du sætter penge til side med en lang tidshorisont, anbefaler vi, at du investerer pengene. 

Når du investerer dine penge, har du mulighed for at få et bedre afkast – altså en bedre fortjeneste –  end hvis du har dem stående på en almindelig opsparingskonto.

Men du skal være forberedt på, at der altid vil være gode og dårlige år på investeringsmarkederne. Investering er derfor aldrig uden risiko. Der vil altid være risiko for at tabe hele eller dele af det beløb, du investerer. 

Derfor er det vigtigt at være tålmodig og investere langsigtet. På den måde vil din investering gå igennem både gode og dårligere perioder, og på sigt kan det give dig et bedre afkast end at have pengene stående på en almindelig opsparingskonto. Du kan altid udbetale pengene fra din investering, hvis du får brug for dem.

Det kan betale sig at investere pengene på en Aktiesparekonto, da du her betaler mindre skat af din gevinst.

Klik her for at læse mere om Aktiesparekonto. 

Kom nemt i gang med at investere med en månedsopsparing

En nem måde at komme i gang med at investere på, er en månedsopsparing. Med den investerer du automatisk et valgfrit beløb (fra kun 100 kr.) hver måned i en investeringsfond. Du kan selv vælge hvilken fond, du vil investere i, eller få anbefalet en af vores digitale investeringsrådgiver, Nora. 

Klik her for at komme i gang med en månedsopsparing.

Vi tilbyder også en række andre forskellige investeringsløsninger alt efter, hvordan du ønsker at investere dine penge. 

Pension

I kommodens nederste skuffe finder du pension. Det er altid en god idé at spare op til din pension – også selvom der er lang tid til, at du forlader arbejdsmarkedet. 

Når du sparer op til din pension i god tid, har du bedre mulighed for at sammensætte en opsparing, der kan give dig den pensionisttilværelse, du drømmer om.  Hvis du for eksempel vil opretholde din nuværende levestandard, skal du sigte efter at have pensionsindtægter på 80 procent af din lønindkomst, når du går på pension. 

Du kan bruge vores pensionsberegner for at få en fornemmelse af, hvor meget du bør spare op til din pension om måneden. Prøv vores pensionsberegner her.

Er du i tvivl om, hvordan dine nuværende pensionsordninger ser ud, kan du få et overblik på Pensionsinfo. Besøg Pensionsinfo her.Åbner i nyt vindue

Få mere ud af din pension med Nordea

Der findes flere forskellige former for pensioner. Der er de offentlige pensioner (fx folkepension), arbejdspensioner og individuelle pensioner (for eksempel aldersopsparing, ratepension og livsvarig livrente).

I Nordea forstår vi, at pension kan være kompliceret, og at det kan være svært at finde ud af, hvad der er bedst for dig. 

Når du opretter eller flytter en eksisterende pensionsordning til Nordea, giver vi dig derfor et enkelt overblik og hjælper dig med at finde den rigtige løsning. 

Med en pensionsordning i Nordea får du en række fordele:  

  • Du får en grundig gennemgang af din nuværende pension og tilhørende forsikringer. Derefter ser vi sammen på, hvordan det hele passer til dine og din families behov og ønsker.
  • Vi hjælper med at lave en skræddersyet investeringsstrategi for din pensionsopsparing, og du får adgang til vores brede investeringsunivers. På den måde kan du føle dig tryg i, hvordan du investerer, og hvad du investerer i. Vær dog opmærksom på, at der altid vil være en risiko for, at du taber penge, når du investerer. Læs mere om dine investeringsmuligheder her.
  • Vi anbefaler dig kun at flytte en pension til os, hvis det er fordelagtigt for dig.
  • Er du allerede kunde i Nordea, får du et overblik, hvis du samler pension, lån, investeringer og den daglige økonomi hos os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål om at oprette eller flytte din pension til Nordea. 

Bliv guidet til den bedste opsparingsløsning

Vi står klar til at hjælpe dig med rådgivning og langsigtede løsninger. Tag en snak med en af vores rådgivere, så vi sammen kan finde den bedste løsning for netop dig.

Book møde med en rådgiver

Læs mere om opsparing og investering

Ny til investering?

Inden du går i gang med at investere, kan det være en god idé at sætte dig ind i, hvad det vil sige at investere, og hvad du skal være opmærksom på.

Læs mere i vores guide til investering

Kom i gang med at spare op

Med en opsparing kan du stå stærkere i fremtiden, hvis du for eksempel drømmer om at købe din egen bolig, eller gerne vil have en økonomisk buffer til uforudsete udgifter.

Se dine muligheder for at oprette en opsparingskonto

Budget

Kom godt i gang med at lægge et budget og se et eksempel på, hvordan et budgetskema kan se ud. Du kan også downloade dit eget skema, der indeholder nogle af de typiske udgifter, der er i en husstand.

Få tips til at lægge et budget og få overblik over din økonomi