6 gode råd før du tager afsted
Gaffatape. Ørepropper. Håndsprit. Solcreme. Huskelisten er lang, når man skal pakke til festival. Herunder giver vi dig seks konkrete råd, der kan gøre den økonomiske del af din festival lidt bedre.
- Budgettet er din bedste ven
Det kan lyde kedeligt, men der er altså noget om snakken. Et budget er bare en effektiv måde til at styre sine udgifter. Lav en liste over alle ting, du kan forestille dig at bruge penge på, når du er på festival. - Lad kontanterne blive hjemme – hav to forskellige kort til rådighed
Der er ingen grund til at fumle rundt med krøllede sedler, når du har travlt med at nå til den næste koncert. Sørg i stedet for, at du har to forskellige betalingskort til rådighed – fx ét Visa/Dankort og ét MasterCard, gerne et digitalt på din telefon. - Tjek vejrudsigten – og slip for unødvendigt tøjkøb
Hvis vejret overrasker, kan mange have tendens til at købe en regnponcho, en tyk trøje eller et par hurtige solbriller inde på festivalpladsen. Derfor er det en god idé at pakke til både nedbør, kulde og solskin. - Køb en lås til dit telt – så dækker forsikringen
Din indboforsikring dækker ofte tyveri i teltet, hvis du har husket at låse det. Du bør dog altid tjekke med dit forsikringsselskab, hvordan du præcist er dækket, når du er på festival. - Få gratis billet ved at melde dig som frivillig
Ofte kræver det, at du tager vagter i løbet af festivalen, men der kan også være mulighed for at arbejde, før festivalen starter – og ellers kan du forsøge at ønske arbejdstider, så du ikke misser en vigtig koncert. - Forbered dig allerede nu – begynd at lægge til side til næste år
Hvis du allerede nu ved, at du gerne vil på festival næste år, kan du med fordel begynde at spare op. Det giver dig længere tid at brede udgiften ud over, og du får positive renter på en opsparingskonto. Læs her om vores forskellige opsparingskonti.