Sådan leverer du et perfekt pitch og elevatortale

Hvis du aldrig har prøvet at pitche en idé til en fremmed før, må du hellere begynde at øve dig. For det er vigtigt at kunne levere et godt salgs-pitch for din forretningsidé, når du skal prøve at skaffe finansiering til din nye virksomhed. Hvor godt du sælger idéen – din selvtillid – vil være med til at overbevise andre om, at din idé styrer. Lær at holde en elevatortale, et salgs-pitch i 9 trin og at planlægge den perfekte levering af dit pitch.

Kunsten at levere en elevatortale 

Forestil dig, at du lige har startet egen virksomhed, og at du støder på en person, der kunne være til gavn for dig. Hvordan vil du forklare, hvad din virksomhed kan tilbyde? Selv om du ikke er på jagt efter investorer, er det rigtig praktisk at kunne præsentere historien bag din virksomhed på 30 sekunder. 

Prøv denne metode til at finpudse din 30-sekunders elevatortale: 

Step 4 - Perfect your business plan

Eksempel

Hej, jeg hedder Jens Jensen. Vidste du, at 5 ud af 10 nye virksomheder lukker inden for 5 år? Tænk, hvis det var muligt at hjælpe flere førstegangsiværksættere til at få succes. Det er det, mit firma, Opstart Pro, gør ved at tilbyde coaching af og mentorordninger for unge iværksættere. Vi har udviklet et unikt program, som folk kan gennemføre i deres eget tempo, og som kombinerer møder under fire øjne med onlineressourcer. Det hjælper folk, der har stiftet en virksomhed, med at forvandle deres idé til en forretning ved at give dem mulighed for at trække på vores ekspertise og netværk. Her er mit kort. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for professionel coaching.

Planen for dit perfekte pitch

Et perfekt salgs-pitch afhænger ikke nødvendigvis af en klar vision eller en strålende præsentation. Det er klart, at du skal have en god idé. Men forudsætningen for en god levering af dit pitch er ofte en god plan og masser af øvelse. Derfor har vi udarbejdet planen for det perfekte pitch til dig. Den bygger på fire søjler: 

Step 4 - Perfect your business plan part 2

Et 9 trins forspring på 6 minutter

Du tror måske ikke, at du har brug for at udarbejde en præsentation til dit pitch, men det vil hjælpe at have en, hvis dem, du mødes med, beder om materialer om din virksomhed. Så hvis du er den strategiske type, anbefaler vi, at du har en præsentation klar bestående af disse 9 trin, der tilsammen vil gøre det muligt for dig at levere det perfekte pitch på bare 6 minutter. 

1. Krogen

Præsenter dig selv, din baggrund og erfaring. Medtag en spændende oplysning, der kan fange dit "publikums" fantasi og opmærksomhed.

2. Teamet

Præsenter dit team, og få dem til at lyde fantastiske. Understreg, hvordan og hvorfor hvert enkelt medlem af dit team er et aktiv for virksomheden.

3. Problemet

Gør dit "publikum" opmærksom på et problem, en mangel eller et behov, der faktisk eksisterer. Fortæl det på en måde, der gør det nemt for dem at relatere til det og forstå, hvorfor der er god grund til at løse problemet eller dække behovet.

4. Løsningen

Præsenter din "kur", der løser problemet. Din løsning. Gør det på en måde, der understreger, hvorfor og på hvilken måde den er noget nyt, og hvordan den skiller sig ud. 

5. Markedet

Præsenter din målgruppe og din typiske kunde. Vis og forklar derefter, hvordan din løsning kan hjælpe målgruppen. Vis, hvad der gør din forretningsidé profitabel. 

6. Fordele

Giv et klart og overbevisende eksempel på de fordele, der vil give din forretningsidé momentum på markedet sammenlignet med potentielle konkurrenter.

7. Værdi

Giv eksempler på den værdi, din virksomhed tilbyder potentielle kunder, for at få dit "publikum" til at forstå den værdi, du tilbyder markedet. 

8. Planen

Giv dit "publikum" en klar idé om din tidshorisont. Fremhæv de vigtigste berøringspunkter i din overordnede lanceringsplan. 

9. Tallene

Fremlæg en prognose for din forventede indtjening. Hvor mange måneder ud i fremtiden, du kan lave en prognose for, afhænger af din virksomhedstype. Slut af med at fortælle, hvad investorerne kan få ud af det – deres mulighed.

En bankløsning til din nye virksomhed

Vi har med Nordea Business Base sammensat en bankløsning, der kan give din nye virksomhed en god start

Kom i gang med Nordea Business Base